
Lars Christensen Sportschef, Danmarks Rocenter, Dansk Forening for Rosport
Vi ser talent2016 som en investering I dansk ronings fremtid. Selv om dansk roning har fejret store triumfer de seneste mange år og ser frem imod et lovende OL (2008), må vi ikke glemme at skue fremad. Vi er derfor sammen med Danske Studenters Roklub gået ind i arbejdet om talent2016 Programmet er et seriøst og gennemarbejdet koncept, der har vist sit værd først I Australien og siden Storbritannien, og kan helt sikkert hjælpe dansk roning til at identificere og udvikle nogle af morgendagens olympiske medaljetagere.



Samarbejdspartnere
Projektet har stor bevågenhed hos Team Danmark, der er meget interesseret i at se, om det er muligt ud fra nogle forholdsvis simple tests at fastslå, om en person har et potentiale for netop at dyrke en specifik sport og nå helt til tops i denne. Derfor støtter Team Danmark også Talent2016 med en ikke ubetydelig økonomi, der har gjort det muligt at ansætte en Talent2016 koordinator samt udrulle projektet til hele landet efter en evaluering af det indledende projekt i København.